Der findes mennesker, som næsten automatisk reagerer med modstand.
Du kender måske typen. Den kollega, der svarer “det tror jeg så ikke lige”, når nogen præsenterer en ny idé. Den medarbejder, der begynder at stille kritiske spørgsmål, før du overhovedet har talt færdig.
Mange oplever den type mennesker som besværlige. Som brokkehoveder. Som nogen, der altid er på tværs.
Men der er også en anden måde at forstå den adfærd på. Og når du først får øje på den, bliver samarbejdet faktisk meget lettere.
I nogle psykologiske modeller taler man om forskellen mellem matchere og mismatchere. Begreberne stammer blandt andet fra NLP-traditionen og beskriver to forskellige måder at reagere på ny information på.
En MATCHER har en tendens til at fokusere på ligheder, muligheder og sammenhænge. Når matcheren hører en idé, leder han typisk efter det, der giver mening. Hvordan idéen kan bruges, og hvor den passer ind.
MISMATCHEREN gør det modsatte. Han leder efter forskelle, fejl og svagheder. Når mismatcheren hører en idé, begynder han næsten automatisk at teste den. Hvor holder den ikke? Hvad mangler? Hvad kunne være gjort anderledes?
Ingen af de to måder at tænke på er bedre end den anden. De har bare forskellige funktioner.
Når modstand er første reaktion
Mismatchere bliver ofte misforstået, fordi deres første reaktion på nye input næsten altid er modstand.
Hvis en kollega entusiastisk siger: “Det her bliver virkelig en fed firmafest!”, kan mismatcheren meget vel tænke: “Det tror jeg så ikke lige.”
Hvis nogen beslutter noget på hans vegne, opstår der ofte en indre reaktion i retning af: “Gu’ vil jeg ej.”
Den reaktion handler sjældent om dårlig vilje. Det er en måde at tænke og lære på. Mismatcheren forstår verden ved at vende tingene på hovedet og teste dem. Det betyder også, at mismatchere ofte stiller flere spørgsmål end andre. De undersøger logikken, leder efter svagheder og forsøger at finde ud af, om noget holder.
For omgivelserne kan det nogle gange opleves som kritik. For mismatcheren selv føles det bare som almindelig refleksion.
Mismatchere kan være guld værd i et samarbejde
Mismatchere kan være udfordrende at arbejde sammen med. Men de kan også være ekstremt værdifulde. De ser fejl, før de opstår, og de opdager svagheder i planerne - og de er fantastiske til at gennemskue alt det, der ikke holder. F.eks. er de udstyret med en ret veludviklet bullshit-detektor, når det kommer til argumenter, der ikke holder vand. (Irriterende, hvis man selv er ude på dybt vand!
Som med så meget andet, når det handler om kommunikation, er det ikke budskabet, der spænder ben for dem. Det er måden, de leverer budskabet på. Skepsis kan let blive opfattet som negativitet, selv når intentionen bare er at forbedre idéen.
Kommunikation kan ændre dynamikken
En af de ting mismatchere reagerer stærkest på, er når andre træffer beslutninger hen over hovedet på dem. Hvis nogen siger: “Du skal gøre sådan her”, opstår modstanden næsten øjeblikkeligt. Men hvis formuleringen i stedet efterlader et valg, ændrer dynamikken sig.
For eksempel: “Det kunne være en god idé at prøve den her løsning. Hvis du har lyst?” eller "Det kunne være en god idé at prøve denne løsning. Hvad tænker du om om det?"
Den lille formulering gør en stor forskel. Mismatcheren oplever, at beslutningen stadig er hans egen. Og så falder modstanden ofte markant.
Når du tager det hensyn rent kommunikativt, viser du, at du er i stand til at tage højde for, hvordan forskellige mennesker reagerer.
At være mismatcher kan være en gave
Da jeg første gang blev introduceret til idéen om matchere og mismatchere, havde jeg en ret klar erkendelse:
"Jeg er selv mismatcher!"
Det forklarede pludselig en del. Min trang til at udfordre idéer. Min modstand mod regler, der ikke giver mening. Min lyst til at gøre ting på min egen måde. Følelsen af at min hjerne lukker ned, når min kæreste vil lære mig at køre en traktor og giver mig en times instruktion, jeg absolut ikke har bedt om! Jeg har brug for selv at stille spørgsmål, når jeg skal lære nyt, og jeg har brug for at svarene er relativt korte.
Det har givet nogle knubs undervejs. Især i situationer hvor systemer, procedurer eller autoriteter ikke har givet mening for mig. Jeg glemmer aldrig, da min første chef sagde: "Du er fandens dygtig, Lise - men du er også fandens besværlig." (Sådan er jeg slet ikke længere, selvfølgelig... altså det med at være besværlig. 🙃)
Men det har også været en drivkraft for mig. Evnen til at udfordre det etablerede og gå nye veje kan være en stor styrke. Den kræver bare bevidsthed. For mismatcheren skal også lære, hvornår modstanden er konstruktiv – og hvornår den bare er en refleks.
Samarbejde bliver lettere, når vi forstår forskellene
Mange konflikter handler i virkeligheden ikke om uenighed i mål eller værdier, men om forskellige måder at tænke og reagere på. Når man forstår, hvordan matchere og mismatchere fungerer, bliver det meget lettere at navigere i samarbejde. Den skeptiske kollega bliver pludselig ikke bare en modstander, men en person der tester idéen. Og den entusiastiske kollega bliver ikke bare naiv, men en person der kan samle energi om retningen. Begge dele er nødvendige, og samarbejdet bliver stærkere, når vi forstår, hvordan vores kommunikation påvirker relationerne omkring os.
Jeg arbejder med at styrke kommunikationen og gøre konsekvensen klar, så den skaber fremdrift i stedet for friktion. Kommunikation skal styrke både relationer og resultater - og det går min hverdag med. Tag gerne fat i mig, hvis det er noget I går og bøvler med - for sådan behøver det ikke at være.
Kommentarer