“Jeg føler, at jeg skal kompensere for ikke at have en akademisk baggrund.”
Sådan sagde en af mine kunder til mig efter at jeg, for 117. gang, havde slået ned på den meget corporate måde, hun taler på. Jeg bad hende bruge nogle andre ord, så alle i virksomheden kan forstå, hvad hun taler om, når hun toner frem på skærmen foran 900 medarbejdere i fire forskellige lande.
Jeg spurgte hende derfor, hvorfor hun egentlig taler sådan. Efter en kort pause kom svaret.
“Jeg føler, at jeg skal kompensere for ikke at have en akademisk baggrund.”
Hun fortalte videre, at hun – helt ærligt – var bange for ikke at være nok. Ikke være god nok. Og at den følelse sidder dybt, fordi hun ikke føler sig uddannet nok i forhold til mange andre på samme niveau. Udfordringen er bare, at der hvor vi tror ingen bemærker det, så gør de det netop dér.
I forsøget på at kompensere taler hun i et sprog, hun tror, de andre taler. Et sprog hun håber, får hende til at fremstå kompetent og professionel. Desværre får hun det stik modsatte ud af det. For når de andre ikke forstår hende, kan de ikke gennemskue, hvad hun vil. De sidder frustrerede tilbage og venter egentlig bare på, at hun er færdig. Og dermed mister hun muligheden for at overbevise, påvirke og blive hørt.
Det er langt fra et enkeltstående tilfælde. Jeg møder det ind imellem hos de ledere og specialister, som jeg hjælper med kommunikation og fremtoning. Ja, jeg kender det også fra mit yngre jeg.
Når vi bliver usikre på vores faglige autoritet og betydning for det faglige fællesskab, begynder mange af os at tale mere komplekst. Flere buzzwords. Flere abstrakte begreber. Flere engelske managementtermer. Og så krydser vi fingre for, at det får os til at lyde professionelle
Inden for kognitionspsykologi taler man om cognitive load (mental belastning) – altså hvor meget mental energi hjernen bruger på at afkode information. Når sproget bliver komplekst, stiger belastningen. Det betyder, at modtageren bruger kræfter på at forstå ordene i stedet for at forstå budskabet.
Derudover viser forskning i processing fluency (hvor let noget er at forstå), at når noget er let at forstå, vurderer vi det som mere troværdigt, mere intelligent og mere rigtigt.
Det er ret vildt, for det betyder:
Når du taler, så ALLE forstår det, bliver det ikke kun forstået bedre. DU bliver også opfattet som mere troværdig, kompetent og professionel.
Lad mig vise dig et konkret eksempel.
Med tilladelse, naturligvis, har jeg lånt et par sætninger fra en kunde. Det er et ultra-kort udpluk fra en meget lang præsentation. Jeg vil gerne vise dig forskellen på at tale i et corporate sprog og et sprog, som alle forstår.
Fra:
“Vi skal foretage en grundig assessment af vores stakeholdermanagement for at bevæge os fra et red ocean-marked til et mere blue ocean-orienteret strategisk landskab. Markedet er volatilt, og vi skal intervenere tidligere i beslutningsprocessen i stedet for at træffe arbitrære beslutninger i en top-down-struktur.”
Til:
“Vi kæmper med for meget konkurrence og for lav indtjening. Hvis vi vil finde markeder med bedre muligheder, skal vi blive bedre til at håndtere dem, vi samarbejder med – både internt og eksternt. Lige nu er alt for uforudsigeligt, og vi skal træffe beslutninger tidligere og mere gennemtænkt – ikke bare lade dem komme oppefra uden inddragelse.”
Budskabet er det samme. Men forståelsen er en helt anden. Og dit signal og den måde, du opfattes på er vidt forskellige.
Når du taler klart, forstår folk hurtigere, hvad du mener. De kan følge din tankegang. De kan tage stilling til det, du siger. Og de kan reagere på det.
Det øger din gennemslagskraft markant!
Og her er den måske vigtigste pointe i hele min fortælling:
Din troværdighed afhænger ikke af, hvor mange akademiske ord du kan bruge. Den afhænger af, om folk forstår dig.
Så tal så alle forstår dig. Det styrker dit mandat og din indflydelse.
Hvis du selv arbejder med præsentationer, møder eller oplæg, hvor du er i tvivl om dit budskab er klart nok, så begynd med at kigge på sproget. Spørg dig selv: Vil alle i organisationen forstå det her?
Hvis svaret er nej, er det er god indikator på, at du endnu ikke er i mål med dit forberedende arbejde.
Kommentarer